Øreundersøgelse og øreskylning 

Hvilke tegn er der på øreproblemer?

Det er vigtigt at kende tegnene på øreproblemer hos din hund, da øregangsinfektion eller fremmedlegmer i øregangen kan være meget smertefulde og udvikle sig til mellemøreproblemer, der kan give nedsat hørelse og balanceproblemer. 


De mest almindelige tegn på øregangsproblemer er listet nedenfor, ikke alle hunde har særlig tydelige tegn på øregangsinfektioner.


Disse inkluderer:

  • Ryster på hovedet/flapper med ørerne
  • Kløe i hoved og ved ørerne
  • Hårtab på øreflip
  • Varme ører
  • Sår, hotspot ved hoved eller hals
  • Smerter/ubehag ved berøring af øre fx. når selen eller halsbånd skal over hovedet
  • Rødme på inderside af øreflip og/eller ved øreindgang
  • Lugter fra ørerne
  • Snavset øre, brunt, sortbrun, rødligt, gulligt ørevoksdannelser
  • Ændring af adfærd fx. trækker sig, mere stille, udadreagerer når noget kommer i nærheden af ørerne
  • Nedsat hørelse, bliver overrasket når noget kommer fra den ene side
  • Skæv hovedholdning /ligner den hælder vand ud af det ene øre


Det er en god ide at gøre det til en vane, at man løfter eller kigger sin hund i ørerne jævnligt. Dette giver en et godt kendskab til hvordan hundens ører ser ud, samt træner hunden i at det er okay at blive kigget i ørerne. 


Til højre ses forskellige tegn på øregangsproblemer hos hunde, som kan hjælpe dig med at se hjemmefra om du skal kontakte din dyrlæge for at få undersøgt din hunds øre for infektion. 


Her ses mørkebrun ørevoksdannelser og let rødme i øregangen

Her ses en rød og hævet øreflip med en hævet øregang

Her ses hårtab på ydersiden af øreflippen og hårtab

Hvordan foregår en øreundersøgelse?

Øreundersøgelse kan både foregå hjemme og på klinikken, nogle dele af undersøgelsen er nemmere at fortage på klinikken. 


Jeg starter undersøgelsen, med at se hvordan hunden holder sit hoved. Herefter tjekkes de regionale lymfeknuder og der mærkes om ørerne føles varme. Jeg kigger på øreflippen både udvendigt og indvendigt. Hundens øre skal nu undersøges nede i øregangen med et otoskop, hvor man både kigger på hvordan ørevoksen ser ud (lugter), er øregangen hævet, hvor store mængder ørevoks/betændelse er der og er trommehinden intakt eller sprunget.

Det kan i nogen tilfælde være meget smertefuldt at få undersøgt øregangen. Disse hunde vil enten blive sederet (få noget beroligende) eller hvis øregangen er meget hævet og øm, blive sendt hjem for at få renset øre hjemme med ørerens, samt får smerte- og hævelsesdæmpende medicin, frem mod en ny undersøgelse af øregangen.


I forbindelse med det første besøg vil der blive udtaget en øreprøve fra begge ører. Øreprøven vil blive farvet og undersøgt under mikroskop for at se hvilke bakterier eller svampe der er skyld i infektionen. Nogen typer bakterier har resistens mod nogle af de midler vi behandler øregangsbetændelser med, i disse tilfælde udtages en ekstra prøve som sendes til Tyskland til dyrkning og resistensbestemmelse.  


Behandling af ørerne startes ikke før man har konstateret om der er en intakt trommehinde (ydre øregangsinfektion) eller en sprunget trommehinde (mellemøreinfektion). Dette er vigtigt, da de mest brugte midler til behandling af øregangsinfektion ikke må komme i mellemøret, da det kan give alvorlige skader. 


Der er stor forskel på hvordan et ørebehandlingsforløb forgår, da det afhænger af infektionstype, hundens reaktion på at blive behandlet, tid og mulighed hos ejer og om det er ydre- eller mellemøreinfektion. Jeg skræddersyr hver enkelt behandlingsforløb så du og din hund kommer bedst muligt igennem det.


Hvornår er det relevant med en øreskylning?

Øreskylning foretages af dyrlægen i fuld narkose og ved langt de fleste tilfælde af øregangsinfektioner vil det ikke være nødvendigt.


Her er nogle af de ting der kan give anledning til et fortage en øreskylning:

  • Øregangen er så fyldt med ørevoks og infektion at trommehinden ikke kan ses
  • Øregangen er så hævet at det ikke er muligt at se en tromemhinden
  • Hunden vil ikke lade sig behandle eller er øresky
  • Hunden har mellemørebetændelse
  • Hunden har pseudomonas bakterien
  • Hunden har mange smerter og har brug for ro i sin øregang
  • Ejer har ikke mulighed for at behandle hjemme


Ved langt de fleste tilfælde af øregangsinfektion er det efter øreskylning muligt at ligge et langstidsvirkende ørebehandlingspræperat ned (hvis trommehinden er intakt) og ejeren skal ikke foretage sig noget hjemme de kommende 28 dage. 


Hvordan foregår en øreskylning?

Øreskylning foregår i fuld bedøvelse, hvor hunden ligger på ilt og med overvågning. Proceduren tager ca. 1½ time. 


Når hunden ligger godt i bedøvelsen, undersøges øret og der renses forsigtigt manuelt op med en lille ørekurette for at få det værste af ørevoksen op. Herefter ligges der ørevoksløsende midler ned, der er forskellige typer som kan bruges både på intakte trommehinder og på sprængte trommehinder. Der masseres i ca 10 minutter for at løsne ørevoksen og gøre det nemmere at få ørevoksen med op. Herefter skylles øret med Auriflush øreskyllemaskine, som skånsomt sender lunkent vand ned i øregangen, mens den suger det snavsede skyllevand op. Skylningen kan tage alt fra 5-15 minutter pr. øre og nogen gange skal processen med manuelt oprensning, ørevoksløsende og skylning gentages 2 gange. 


Efter skylning optørres øret med vat og et specielt ørekateter der kan suge væske op. Øret vil efter tørring blive grundigt undersøgt for brud eller skader på øregangen og trommehinden. 

Når øret er rent ligges et selvtørrende ørerens ned i øret, som hjælper med at fjerne biofilm (et bakterie og svampeforsvar nogle typer bakterier og svampe har, der gør dem svære at behandle) og hunden får 20 minutters til at tørre op. 


Kan øret/ørerne behandles med langtidsvirkende ligges det ned efter en sidste inspektion af trommehinden for skade, da det kun må bruges på intakt trommehinde. 

Fremmedlegme i øregangen

I nogen tilfælde kommer hunden ind med en pludseligt opstået irritation i øret. Nogen gange er det ligetil at se, at der er tale om et fremmedlegme ved otoskopi. Andre gange kan, hvad der startede med at ligne en ørgangsbetændelse skyldes et fremmedlegme gemt væk i ørevoks og betændelse.

Hunden sederes (mild bedøvelse) altid ved fjernelse af et fremmedlegme i øret, da hunden skal ligge stille mens jeg fører en speciellavet tang ned og fisker frememdlegmet ud.

Øret tjekkes herefter for tegn på infektion eller skader på øregang og trommehinde. 


Fremmedlegmer skyldes oftest græsavn eller aks.


Har du mistanke om at din hund har øreproblemer, tøv ikke med at bestille en tid nu for et grundigt øreundersøgelse til din hund i dag på kontakt@vettildig.dk eller på telefon 42 60 38 13.