Katteleukæmi eller FeLV (Feline Leukæmi Virus), er en alvorlig virussygdom hos katte. FeLV er en retrovirus, der påvirker kattens immunsystem og knoglemarv, hvilket kan føre til en række sygdomme, herunder leukæmi, anæmi og øget modtagelighed for infektioner. Virussen kan overføres fra kat til kat og kan medføre både kroniske og livstruende tilstande.
Leukæmi hos katte skyldes smitte med FeLV, som spredes gennem tæt kontakt mellem katte.
Virussen overføres via spyt, næsesekret, urin, afføring eller modermælk fra smittede katte.
Smitte sker ofte gennem social adfærd som deling af mad- og vandskåle, fælles soverum eller pelspleje.
Bid under slagsmål, især hos udekatte, er også en almindelig smittevej. Drægtige katte kan desuden overføre virussen til deres killinger via moderkagen eller ved amning. Selvom alle katte kan smittes, er killinger og katte med et svækket immunforsvar særligt udsatte.
Hvad er symptomerne på katteleukæmi?
Symptomerne på FeLV varierer, afhængigt af hvor langt sygdommen er fremskreden.
Diagnose af FeLV stilles gennem blodprøver. ELISA-testen bruges ofte som første trin til at påvise
FeLV-antigener i blodet. For at bekræfte resultatet eller opdage tidlige infektioner anvendes PCR-
tests, der identificerer viralt DNA. Dyrlægen kan desuden anbefale røntgen eller ultralyd for at vurdere kattens helbred og opdage komplikationer.
Selvom FeLV ikke kan helbredes, kan man i nogen tilfælde forsøge at forbedre kattens livskvalitet. Støttende
behandling som væsketerapi, ernæringsstøtte og smertelindring er central. Antibiotika eller antiviral
medicin hjælper med at behandle sekundære infektioner. Støttebehandlingens succes afhænger af
sygdommens stadie og kattens helbredstilstand, hvor nogle katte kan leve i længere tid med
korrekt pleje, de fleste katte er dog ofte så dårlige at de aflives.
CVR: 38123289
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes