Giardia er en protozo parasit der inficerer kattens tyndtarm og kan give anledning til vægttab og diarre. Giardia er oftest at finde hos katte under 1 år, immunsupprimerede katte og specielt katte der går mange og tæt sammen.
Giardia smitter ved at katten fx. igennem foder, vand eller grooming indtager giardiacysterne. Giardia cysten “klækker” herefter i tyndtarmen hvor den replikerer sig og derefter transpoteres ud med katten afføring. Cysterne kan smitte med det samme de kommer ud og være i miljøet over flere måneder.
Behandlingen består af Fenbendazole i 5 dag (Panacur pet paste) kombineret med Metronidazole i 7 dage, til katte med symptomer (diarre, vægttab)
Drægtige hunkatte og killinger behandles kun med Fenbendazole, hvilket også kan gives til asymptomatiske smittebærer.
I nogen tilfælde vil det kræve 2 behandlinger at komme helt i bund med smitten, men indtil videre er kombinatiosbehandlingen meget effektiv.
Det er vigtigt at understøtte mavetarmkanalen både under og specielt bagefter behandlingen for at genetablere en sund bakterieflora og styrke tarmvæggen.
Det anbefales derfor at fodre Gastro intestinal foder, samt støtte op med fibre og mælkesyrebakterier gennem 1-3 måneder.
Grunden til at Giardia ofte kan være svær at komme af med, skyldes ikke at behandlingen ikke virker, men at rengøringen er lige så vigtig som behandlingen. Der skal rengøres på dag 1 for start af behandling, dag 5 og dag 7. Dette gælder alle flader i huset hvor kattens poter kan berøre, skåle, bakker, kradsetræer mv. Kattebakker skal rengøres minimum 1 gang dagligt.
Kan man isolere katten eller kattene i et rum under behandling vil dette mindske risikoen for reinfektion efterfølgende og gøre rengøringen nemmere.
Rengøring bør foretages med Vet Ultrades desinfektions middel, Ammoniumbaserets desinfektionmiddel eller kloropløsning.
Katte bør vaskes med klorhexedin shampoo helt eller i analområdet (sæbens kontaktid skal helst være 10 minutter hvis muligt), ved start og slutning af behandlingen.
Hvis symptomerne stopper efter endt behandling anbefales det ikke at reteste kattene.
Katte der fortsat har symptomer efter endt behandling genbehandles.
CVR: 38123289
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes